“De har mange løsninger, man ikke selv tænker over ” Grete Højgaard, adm. direktør for Messe C
Messe C er Danmarks tredjestørste messecenter, og i løbet af året kan publikum opleve alt fra nye både til gamle biler og en masse andre spændende udstillinger og events. Og med Danmarks største hal på 16.000 m2 har Messe C plads til ikke mindre end 10.000 spisende gæster.
Vi har løbende brug for borde og masser af stole til vores mange aktiviteter, men også indretningsløsninger til vores café og restaurant fortæller adm. direktør Grete Højgaard, og fortsætter:
Zederkof er dygtige til at følge op på vores ordrer. De finder de rigtige produkter til den rigtige pris, og de præsenterer os også for alternative og bedre løsninger. Jeg oplever, at de er optaget af deres kunder.
Et showroom fuld af inspiration
Det vigtigste for os er, at Zederkof arbejder professionelt med tingene. Men det betyder da også noget, at de er lokale. Vi kan f.eks. nemt kan tage forbi deres showroom, når vi er på jagt efter ny inspiration, forklarer Grete Højgaard.
Jeg bliver tit overrasket over, at der er så mange løsninger, man ikke lige selv har tænkt over. Det kan f.eks. være idéer til et grupperum eller et afslapningsområde. Vi kommer altid derfra med inspiration og måske lidt flere indkøb, end man havde regnet med.
Grete Højgaard fremhæver, at det er en fordel, at Zederkof ‘kender huset’, så hun bare kan skrive en mail.
Det går lynhurtigt fra, jeg har bedt om noget, til jeg har noget, jeg kan bruge.
I det hele taget er leveringstid en vigtig parameter i den travle hverdag på Messe C.
Levering til tiden
Man taler altid om levering til tiden, men det handler jo i virkeligheden om at være realistiske og ikke mindst præcise omkring, hvornår vi har tingene. Det er Zederkof rigtig gode til, og det betyder meget for os.
Og når det kommer til forhandling og pris, så foregår det altid i en god tone, hvor Zederkof er lydhøre og finder en løsning, der er god for begge parter, understreger Grete Højgaard.
Om Messe C
Messe C er et innovativt konference- messe- og eventcenter, der i de senere år har udviklet en lang række messekoncepter, der tiltrækker besøgende fra hele Danmark og fra udlandet. Det er Danmarks tredjestørste messecenter og råder over ca. 33.000 m2.